På girltalk taler jeg af og til med piger, der er ganske ulykkelige, fordi deres bedste og næsten eneste veninde, har vendt dem ryggen. Det er virkelig heller ikke sjovt, men det fik mig til at tænke over det her med at have ‘en bedste veninde’. Som det er i dag, er jeg så heldig at have en del rigtig gode veninder, som jeg har lært at kende i både folkeskolen, gymnasiet, i fritiden, på studiet og nu på det kollegium, jeg bor på. Jeg er helt vild med mine veninder, og det er hver og én, der betyder noget ganske særligt for mig. Sådan har det dog ikke altid været.
For en del år siden, efterhånden, havde jeg mange veninder, men én overgik dem alle. Hun var min bedste veninde og alle andre var lavere rangeret, og det lagde vi bestemt ikke skjul på. Hun fungerede næsten som min kæreste, for vi var næsten altid sammen eller vidste i hvert fald, hvad hinanden lavede. Der var en enorm tryghed i, at have én, som man næsten følte ejerskab over, men det er sgu da egentlig noget mærkeligt noget, sådan at være bevidst om, hvem af sine veninder, man bedst kan lide. Jeg har mange veninder, og de er meget forskellige – og det er helt bevidst.
Jeg ved, at alle mine veninder er der for mig, og jeg er der for dem. Når det så er sagt, så er det meget forskelligt fra person til person, hvad de giver mig. Nogen af dem kan jeg græde med, andre grine med, nogen er gode til at give mig gode råd, andre har jeg de sjoveste fester med. Med andre ord kunne jeg aldrig drømme om, at sige, hvem af mine veninder, der er “bedst” – de er der alle for mig, og jeg er der for dem. Punktum.
Jeg kunne forestille mig, at det her med at have én bedste veninde også gør det sværere at håndtere, hvis man nu skulle blive uvenner med – eller vokser fra – hende.
Men er jeg helt forkert på den? Kan man sagtens have en veninde, der er bedre end andre – hvad synes du?
// Nicoline
Enig! desværre er min lillesøster endt i en klasse hvor det handler om at have bedste veninder i det klassiske pige-magtspil i en folkeskoleklasse, men jeg har prøvet at forklare hende hvor meget mere det giver hvis man har flere forskellige venner og veninder. I stedet for bare én. Som du også skriver kan man måske græde med den ene og tale om enormt dybe ting mens man kan feste og bare have det sjovt med den anden.
Selv prøvede jeg også at få en plads i det der magtspil i folkeskolen, men de ville absolut ikke lukke mig ind… og ærlig talt? pga. af to fantastiske veninder som heller ikke gad dullerne, er jeg nu lykkelig over aldrig at have været blandet ind i det.
knus mig
Hvor er det fedt at høre, du er kommet godt på den anden side med to fantastiske veninder! Jeg tror problemet eksisterer i næsten alle folkeskoler, og man skal være stærk for at stå imod presset. Heldigvis forsvinder magtspillet oftest med tiden. Det må siges at være en fordel at blive ældre på det punkt – så man slipper for det pjat.