Hej Piger!
Jeg vil gerne lige starte med at sige, at jeg glæder mig utrolig meget til at skrive her på bloggen og håber at I vil tage godt imod mig.
Min første blog handler om det at få taget fotografier. De kunstige af slagsen. De der hvor du får at vide at du skal stå på en bestemt måde, smile sådan, kigge derhen og alt det der.
Jeg ved ikke med jer, men jeg hader at få taget fotografier! Det er uden tvivl på min top 5 hade-liste!
Jeg har ikke noget imod at der bliver taget billeder af mig når jeg er sammen med mine veninder eller familie, og billedet bliver taget rent spontant. Når der er en der råber ”paparazzi!” og stikker et kamera i hovedet på én. Det kan godt være at det ikke bliver det pæneste billede i verden, men det er et minde om at det var en dag/aften hvor jeg havde det sjovt med nogle jeg holder af. Og jo, det kan da godt være at der bliver smilet lidt ekstra når kameraet bliver fundet frem til festen, men det er stadig et ægte smil.
I modsætning til fest-billederne, så er der ”fotografierne” (forestil jer den gyserlyd der kommer når man kan se hajfinnen i havet lige bag surferen). Specielt skole-fotos. Åååh skræk og rædsel! Min værste fjende, skole-fotografen, der altid fik mig til at grine i stedet for at smile så jeg lignede en tosse på alle fotoerne.
Og hvorfor er det at ens hår aldrig sidder som det skal på sådanne dage? Men så alligevel når man er kommet hjem, og tager elastikken ud og roder lidt i håret, så ligner man jo en hår-model?!
Og det er bare ondt…
Grunden til at jeg valgte at skrive om dette emne, er fordi vi på GirlTalk.dk har fået taget billeder af alle de frivillige, som skal op på hjemmesiden.
Så vi fik to fotografer ud, og så skulle vi piger ellers én efter én stille os ind på markeringerne (vi stod i en mærkelig pingvin stilling med fødderne) og smile.
Men vi skulle da ikke bare smile. Næh næh, det er da for let. ”Læn dig lidt frem mod mig” og ”ned med hagen” og ”frem med brystet” og ”åbn dine øjne lidt mere” var nogle af de ting som der blev sagt til mig…
Og jeg ved ikke med jer, men jeg har altså lidt svært ved at ”åbne mine øjne lidt mere”, i hvert fald uden at ligne en psykotisk idiot..
Så jeg håber at I vil bærer over med mig. Og hvem ved? Måske bliver det alligevel ikke så slemt denne gang…
Hvordan har I det med at få taget fotografier?
De kærligste hilsner
Line